Beskrivelse
3 dage fra 6.995,- Kr.
At liste sig på skudhold af en rudel kronhinder er alt andet end let. Der er altid et par vagtsomme øjne og ører iblandt dem. Når det lykkes, er følelsen af jagtmæssig succes total….
Hvis flest mulige jagtoplevelser til færrest mulige penge er målet, så er de polske efterårsjagter på hundyr og kalve/lam et rigtigt godt bud på det perfekte jagtrejsearrangement.
Det er en væsentlig del af vildtforvaltningen at afskyde hundyr og lam/kalve hvert eneste år. En stor andel af disse nedlægges på individuel jagt. Jagtformen er i kraft af særdeles rimelige afskydningsafgifter billig, men udfordringen i at overliste de vagtsomme hinder er i reglen mindst lige så stor som udfordringen i at nedlægge en brølende hjort under en trofæjagt.
Du får altså meget jagt for pengene, og du kan desuden få lov til at købe og hjemtage dit kød til særdeles rimelige priser. Det giver jagten en helt anden dimension at kunne servere resultatet af anstrengelserne for sine gæster!
Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statskovsrevirer i det vestlige Polen, som alle kan tilbyde hundyrsjagt i topkvalitet. Statskovsrevirerne har nogle veluddannede, erfarne og ansvarsbevidste jagtførere, som hver især råder over deres eget område på revirerne, hvilket de kender så godt som deres egen bukselomme.
Jagten foregår oftest som pürschjagt eller som anstandsjagt fra skydetårne, der er placeret optimalt i forhold til vildtets færden på reviret. Der jages to gange om dagen, fra tidlig morgen før solopgang og igen eftermiddag/aften omkring solnedgang. Uanset hvilket tidspunkt man vælger at fastlægge sin hundyrsjagt, vil det altid være muligt at kombinere jagten med jagt på vildsvin tidligt på morgenen eller sent på aftenen, hvor vildsvinene er mest aktive.
Mange jægere vender ofte tilbage på hundyrsjagt med et par gode kammerater. Det er en god tradition, som for rimelige penge skærper evnerne som jæger.
Detaljer
Jagtform: Riffeljagt: Pürsch og anstand
Vildt: Kronhind og kalv, Vildsvin
Antal mulige jagtdeltagere: 1
Pris
*Hvad er indeholdt i prisen:
Prisen inkluderer
3 dages ophold med helpension
3 dages hundyrsjagt med egen jagtfører (6 pürsch)
Mulighed for afskydning af kronhinder/-kalve, råer og lam, dåer og kalve samt vildsvin
Alle gebyrer og licenser
**Hvad er ikke indeholdt i prisen:
Prisen inkluderer ikke
Endelig afregning af trofæafgifter
Kørsel under jagten, PLN 360,- pr. jæger/dag
Ekstra jagtdag DKK 2.295,-
Ophold uden jagt/ledsager voksen , pr. dag DKK 1.195,-
Tillæg for enkeltværelse pr. jæger/dag DKK 180,-
Tolk pr. person / dag (frivilligt - skal bestilles i forvejen) DKK 600,-
EU-ansvarsforsikring DKK 79,- (obligatorisk)
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkepenge
Skinning DKK 480,-
Skinning til hovedmontering:
Kronhjort DKK 1.125,-
Dåhjort DKK 900,-
Råbuk og vildsvin DKK 675,-
Indkøb af skind DKK 120,- pr. kg
Indkøb af skind fra ræv og mårhund, DKK 240,-
Eftersøgning med schweisshund DKK 960,-
Natjagt/ekstra pürsch DKK 595,-
