Beskrivelse
3 dage fra 84.995,- Kr.
Gredos Ibexen er den største af de 4 spanske ibex arter og jagten finder sted i Gredos bjergkæden - kun 2 timers kørsel sydvest fra Madrid lufthavn.
Gredos Ibexen har en større fysik og mørkere pels end sine artsfæller og normalt er hornene lyreformet med et udstrakt kurve bagover, som laver en spiraldrejning på 180 grader.
Man bliver naturligvis mødt i lufthavnen af jagtarrangøren, som hjælper med deklarering af våben og ammunition og derefter er der kørsel til jagtområdet og indkvarteringen.
Den spanske ibex findes i 4 forskellige underarter hvoraf Gredos ibex er den mest klassiske. Bjergene man jager i ligger i 1500 – 2500 m højde.
Som det også er tilfældet ved andet bjergvildt er spanske stenbukke både sky og vagtsomme. Efter i hundredvis af år at have været efterstræbt af mennesker, ørne, ræve, ulve, los og andet rovvildt har de udviklet ekstremt skarpe sanser.
Deres lugtesans og hørelse er fantastisk, men synet er helt i særklasse. Alt dette sammenholdt med terrænet de lever i, gør den spanske stenbuk til en værdig modstander og et meget eftertragtet trofæ.
Selve jagten er en klassisk bjergjagt. I de tidlige morgentimer vil man fra højderne forsøge at lokalisere bukkene, der ofte græsser i de lavere liggende områder.
Jagttid
Jagtid for Gredos ibex er august – april. Bedste periode for jagten er i brunsten, i november samt december og januar.
Jagten
Med kraftige kikkerter (spotting scopes) vil jagtføreren sammen med jægeren vurdere trofæernes styrke, og om der befinder sig et dyr af den ønskede størrelse i flokken.
Afstanden til dyrene kan på dette tidspunkt være alt fra nogle få hundrede meter til adskillige kilometer.
Nu starter den del af jagten der gør, at mange jægere mener bjergjagt på flere måder er hævet over anden jagt, nemlig pürschen.
Planlægningen af pürschen er kritisk, da man ofte i lange perioder, ja nogle gange flere timer, ikke har kontakt til stenbukkene.
Planlægningen af ruten frem til det sted hvorfra man forventer at skyde skal derfor indeholde en vurdering af, hvor meget dyrene forventes at flytte sig i den mellemliggende periode.
Terrænets ofte stejle beskaffenhed og hensynet til ikke at støde andre dyr undervejs er bare yderligere elementer der er med til at gøre bjergjagt til en både mental og fysisk stor udfordring. Skudafstanden kan være alt fra 50 – 300 meter, med et gennemsnit omkring de 200 meter. Det er derfor en god idé at bruge nogle timer på riffelbanen inden afrejsen.
Detaljer
Jagtform: Riffeljagt: Pürsch og anstand
Vildt: Ibex
Antal mulige jagtdeltagere: 1
Pris
*Hvad er indeholdt i prisen:
Prisen inkluderer
3 dages ophold med helpension (baseret på dobbeltværelse)
2 dages jagt og jagtføring 1:1
Afhentning i lufthavn
Engelsk talende guide/tolk.
Al transport i Spanien
Spansk jagtlicens
Afskydning af 1 repræsentativ Gredos ibex
**Hvad er ikke indeholdt i prisen:
Prisen inkluderer ikke
Flyrejse til Madrid t/r
Trofæpræparation € 140, som betales direkte på stedet
Eksport permit € 250,- pr. trofæ som betales direkte på stedet
Tillæg for enkeltværelse på hotellet. kr. 695 pr. dag
Drikkepenge til guider
Riffelleje €150,- pr. jæger (betales direkte)
Evt. overnatning før og efter jagten
EU-ansvarsforsikring DKK 79,-
Rejse og afbestillingsforsikring
Alt som ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"
