Beskrivelse
10 dage fra $15,995
Jagtområdet er beliggende i det nordvestlige hjørne af British Columbia, og det anses for at være et af de bedste jagtområder i hele Canada. Det er bestående af ca. 3.300 km2 (855.695 hektar) og området ligger tæt på grænsen til Yukon Territoriet.
Her findes der en rigtig god population af mountain goat og der bliver oftest nedlagt flotte ”billies”. Det anbefales at være i nogenlunde god fysisk form, da det kan forventes at tilbringe meget af tiden i vildmarken til fods. Der nedlægges hvert år gode repræsentative trofæer i disse områder og vores outfitter har 100% succes på bjergjagterne efter Mountain Goat. Landskabet, den uberørte natur, det ekstreme terræn og selve bjerggederne bidrager alle til et uforglemmeligt eventyr.
Jagten finder sted fra hesteryg eller som en "backpack hunt", og det forventes at man er i god form, da man kan komme til at skulle vandre i op til 8 timer om dagen med en rygsæk på ryggen.
Mountain goaten er en helt unik art som kun findes i Nordamerika, og betragtes også som en af Nordamerikas mest eftertragtede trofæer. I det nordlige British Columbia jages der i ekstremt afsides områder med en sund bestand af Mountain goats. Dette område er et ideelt sted at jage disse geder, både hvad angår kvantitet og kvaliteten af trofæet og jagten.
Området er en fin kombination af smuk natur og uovertrufne jagtmuligheder i en region med høje vildtbestande og gode succesrater. Det store jagtområde er bestående af utallige dalgange, bjerge, høje plateauer, skove samt søer, floder og vandfalde. Jagtområdet vil føles som værende totalt uberørt.
Rejsen dertil
Rejsen vil tage udgangspunkt fra byen Whitehorse i Yukon territoriet, hvortil man flyver. Fra Whitehorse skal man leje en bil, eller alternativt bestille en biltransfer fra et lokalt turistselskab (Vi er behjælpelige med dette). Herfra skal man køre 5½ time sydpå til outfitterens hovedlejr nær Boya Lake Provincial Park. Her vil du blive mødt af outfitterens team og klargjort til afgang til jagtområdet via bushfly.
Det vil være nødvendigt at planlægge 1-2 opholdsdage i Whitehorse før og efter jagten, for at forsikre sig imod forsinkelser og evt. dårligt vejr der umuliggør transporten til og fra jagtområdet. Opholdet under jagten finder sted i opvarmede hytter i området, og alternativt telt camps nogle dage.
Jagtperiode
September-oktober
Jagten i september-oktober vil primært være efter Mountain goat men det er muligt at tilkøbe ekstra tags/licenser til nogle af de andre jagtbare arter i området, som derved også kan nedlægges under jagten, såfremt man skulle være heldig at støde på dem. Udover Mountain goat vil det være muligt at skyde moose, caribou, sortbjørn og ulv mod en ekstra trofæafgift såfremt trofæet nedlægges.
Jagten er traditionelt spot and stalk, som altid har været et kendetegn ved denne outfitter. Der findes ingen jagttårne eller hochsitze i jagtområdet, kun ren vildmark.
Vejrmæssigt må man forvente alt fra høj sol til sne og frost. Et spændende område der igennem en længere årrække har opfyldt adskillige jægeres ”drengedrømme”.
Detaljer
Jagtform: Riffeljagt: Pürsch og anstand
Vildt: Mountain Goat
Antal mulige jagtdeltagere: 1
Pris
*Hvad er indeholdt i prisen:
Prisen inkluderer (Prisen er omregnet fra dollars til kurs 6,67)
10 dages jagtophold i vildmarken
Jagtføring 1:1 eller 2:1
Licens til afskydning af 1 mountain goat
Canadisk jagtlicens
Grovpræpering af trofæ
Charterfly fra basecamp til jagtområde
Alle måltider og ophold under jagten
Al transport under jagten
Alle jagtlicenser og skatter
Bidrag til Non Resident Hunting Preservation Fund (USD 200)
eTA-ansøgning (Indrejsetilladelse)
5% GST (canadisk moms)
**Hvad er ikke indeholdt i prisen:
Prisen inkluderer ikke
Flyrejse til Whitehorse t/r
Lejebil eller transfer fra Whitehorse til Basecamp i Boya Lake
Hotel og mad før/efter jagten
Evt. leje af våben
Alkoholiske drikke
Tags/trofæafgifter til ekstra vildtarter
Konservator arbejde og hjemtransport af trofæer
Drikkepenge til jagtguide (ca. USD 1800 pr. jæger - betales kontant)
EU-ansvarsforsikring USD 10,00
Alt som ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"
