Beskrivelse
REJSEN
Der flyves normalt med fly direkte fra København eller via mellem europæisk lufthavn til Quebec, hvor vores gæster bliver opsamlet af jagtguiden i lufthavnen eller fra et hotel efter endt overnatning.
Herefter køres cirka 3½ time mod nord, hvor campen er beliggende i ”Lac á jim”, en god ½ times kørsel væk fra al civilisation. Da Quebec er beliggende i det østlige Canada, er flyveturen kort og overskuelig fra Danmark.
JAGTEN
Du skal på jagt i et smukt landskab, et stykke bjergtagende og kuperet canadisk natur, med stor bestand af bjørne til en særdeles attraktiv pris.
Bilodeau Adventures er et familiedrevet foretagende, som har mere end 35 år på bagen. Jagten foregår 100% som en baitjagt i provinsen Quebec og med jagtføring 1:1. Baitjagten foregår fra blinds der er cirka 4 x 4 meter, så pladsen er god og rigelig. I tillæg er der placeret tree-stands til buejægerne
Prisen inkluderer afskydning af én sortbjørn, alle papirformaliteter, din flybillet tur/retur, fuld forplejning, så du ved præcis, hvad din tur vil komme til at koste.
En normal jagtdag går med, at man bruger morgenen, formiddagen og lidt af eftermiddagen til afslapning, gåture, fiskeri etc. Herefter kører man ud på jagt, hvor transporttiden varierer mellem et kvarter og helt op til små 2 timer.
Cirka kl. 16.30 skal man være på plads i sit blind. Her sidder man og afventer en bjørn af rigtig størrelse. Normalt er man tilbage i campen mellem kl. 22 og kl. 00.30
Detaljer
Jagtform: Riffeljagt: Pürsch og anstand
Vildt: Sortbjørn
Antal mulige jagtdeltagere: 1
Pris
*Hvad er indeholdt i prisen:
• Indtil 5 hele jagtdage inkl. fuld forplejning
– indskydning af riffel på ankomstdagen.
• 1 jagtfører pr. jæger
- Skinning af din bjørn og klargøring til hjemsendelse.
• Leje af jagtriffel inkl. ammunition
• Al transport i jagtområdet samt lufthavnstransfer.
• Flybillet fra København til Quebec
– lufthavnstransfer er inkl. i prisen
• I tillæg til prisen er der kun lidt drikkepenge, evt. konservering og hjemsendelse af bjørnen.
• Outfittet garanterer, at der vil blive minimum en oplagt chance til at nedlægge bjørn.
**Hvad er ikke indeholdt i prisen:
OBS: Under normale omstændigheder finder der ikke refundering sted, hvis der ikke nedlægges en bjørn, da der som oftest
er skudchancer til indtil flere bjørne – det er et spørgsmål om,
hvor længe man tør vente, før man beslutter at nu er bjørnen
god nok!
